I anledning af 90 års jubilæum og reception den 20. august 2022 er der fremsendt et brev fra vores tidligere formand Peter Rasmussen.

 

"Kære Hillerød Jagtforening

I anledning af foreningens 90 års jubilæum sender jeg de hjerteligste lykønskninger i anledning af dagen. Jeg håber, at I alle må få en minderig dag og en herlig jubilæumsreception.

I snart 20 år har jeg fulgt foreningens virke via Rævehagl og jeg har med glæde kunnet konstatere, at foreningen har været og er igennem i rivende udvikling. Meget er sket siden mine aktive dage i foreningen og det glæder mig i sandhed at læse om klubhus, reguleringsarbejde, hundearbejde og meget mere.

Jeg noterer med beundring at det frivillige arbejde stortrives som altid, men min beundring er dog størst (naturligt), når jeg noterer navne fra min tid, som stadig er super aktive.

Der er i sandhed grund til ikke blot at ønske foreningen tillykke, men også udtrykke en stor tak til de personligheder, der igennem så mange år - endda en menneskealder - har holdt fanen højt. Ingen nævnt - ingen glemt."

En rigtig god dag - og fremtid til jer alle - KNÆK OG BRÆK.

Med jægerhilsen fra

Peter Rasmussen

Formand i foreningen frem til Jægerforbundets oprettelse

Hovedbestyrelsesmedlem Jægerforbundet 1992-2004 (Frederiksborg Amt)

20 år nu bosiddende i Belgien - Huldenberg

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/